Parterapi

Er fortroligheden og intimiteten mellem jer forsvundet, er jeres forhold meget konfliktfyldt, overvejer I skilsmisse eller I er udsat for særlig svære  belastninger?

Så er parterapi en rigtig god mulighed og støtte til at få bearbejdet de komplicerede hændelser og kriser sammen eller at få genetableret jeres kontakt, positive samspil og kærlighed til hinanden igen.

I forløbet er der fokus på jeres egne tidligere historier og temaer og hvordan disse gen-aktiveres og udfolder sig i jeres aktuelle samspil.

I får mulighed for at undersøge og få viden om de mønstre og kampe, som tager energien fra jeres kærlighed. I får en dybere forståelse for jer selv, jeres partner og jeres forskelligheder. I kommer til at dele behov, drømme og længsler, som giver jer mulighed for at træffe de bedste valg for jer og jeres børn uanset om I forbliver i forholdet eller beslutter jer for skilsmisse.

Vores samtale foregår triangulært dvs. mellem os 3, har fokus på samspillet, er emotionsfokuseret og jeg guider aktivt.

Samtalen har udgangspunkt i emotionsfokusereret teori og metode (EFT) og i den anerkendende pardialog. I får støtte i at fortælle, lytte, spejle, forstå og blive i stand til at ændre jeres negative mønster til et kærligt samspil. 

Jeg optager rigtig gerne samtalerne på video, som støtte til jer og til brug brug for egen supervision og faglige udvikling.

Læs mere på

www.dkceft.dk

www.iceeft.com

www.imago.dk